Årskontrol

Hvis du er i behandling for forhøjet blodtryk, hjertesygdom, sukkersyge, stofskiftesygdom, psykisk sygdom, astma eller kronisk lungesygdom anbefales du en årlig gennemgang af dit helbred.

Du bedes bestille tid, for eksempel i din fødselsdagsmåned, hos sygeplejersken og til lægen et par dage efter.

Sygeplejersken tager tage relevante blodprøver, blodtryk og evt. EKG. Hvis du har mulighed for at måle blodtryk hjemmefra er det en god idé.
Du skal også aflevere en urinprøve, hvis du har forhøjet blodtryk eller diabetes. Du kan enten have den med eller lave den, når du kommer til klinikken.
Hvis du har en lungesygdom laves også en lungefunktionsundersøgelse.

Hos lægen får du svar på undersøgelserne og en samtale om hvordan det går. Desuden foretager lægen en medicingennemgang og fornyelse af dine recepter frem til næste årskontrol.